Vi søger eksterne familiebehandlere, samværskonsulenter og støttekontaktpersoner

CESA har igen travlt, og søger eksterne konsulenter til forskellige ad-hoc opgaver indenfor arbejdet med børn, unge og familier i udsatte positioner. I øjeblikket mange spændende opgaver med hurtig opstart i Trekantområdet, men også opgaver, som geografisk ligger i nærheden af Horsens og Haderslev.

Vi søger nogle kompetente familiebehandlere, samværskonsulenter samt pædagogisk uddannede støttekontaktpersoner, der kan tage konsulentopgaver ind, i mindre eller større omfang til forskellige opgaver på forskellige tider af døgnet.

Du vil kunne tage mindre opgaver ind, ved siden af dit arbejde, idet hver opgave har et omfang á ca. 2 til flere timer pr. uge. Der kan være tale om dag-, aften og weekendopgaver.

Vi ser gerne, at du har nogle af følgende kvalifikationer:

  • Du er uddannet socialrådgiver, pædagog, psykoterapeut, psykolog eller har anden uddannelse på min. bachelorniveau, samt dokumenteret efteruddannelse og erfaring indenfor området.
  • Du har solid erfaring i arbejdet med udsatte børn, unge og familier, samt gerne (efter)uddannelse indenfor specialområdet, med ADHD, autisme, OCD og andre psykiatriske diagnoser. Dette er dog ikke en betingelse.
  • Du er struktureret, rolig, reflekteret og empatisk.
  • Du kan bevare overblikket og roen i konfliktsituationer.
  • Du har kørekort og egen bil rådighed.


Vi tilbyder dig:

  • En organisation, der er i rivende udvikling og har fokus på høj faglighed og kvalitet.
  • At være tilknyttet et tværfagligt og dynamisk team med solid erfaring indenfor børn, unge og familier i udsatte positioner.
  • Dygtige og fagligt engagerede kollegaer.
  • Stor medindflydelse og mulighed for at være med til at præge på opgaveløsningen.
  • Sparringsmøder med koordinatorer.

Hvis vi ikke har en opgave pt., til dig, vil vi meget gerne have dig ind i vores korps, så vi kan matche dig til fremtidige opgaver, der svarer til dine kompetencer.

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold aftales i forbindelse med den konkrete opgave. Der er tale om ad-hoc opgaver á 2 til flere timer pr. uge.

Send ansøgning:
Send gerne en kortfattet og motiverende mail med et opdateret CV til socialkoordinator Lisbet Theil Pedersen på ltp@cesa.dk senest mandag den 8. april 2024, så vil du herefter blive kontaktet. Vi holder løbende samtaler.

Serligtilrettelagt1