Velkommen til Maria

Vi vil gerne byde velkommen til vores nye kollega Maria Markvardsen.

Maria er ny behandlingskoordinator i vores spiseforstyrrelsesteam, og vil primært komme til at koordinere på den stigende efterspørgsel af opgaver i Jylland.

Maria er oprindelig uddannet ergoterapeut, og har de seneste 7 år arbejdet i en delt stilling med koordinerende funktion i socialpsykiatrisk regi. 

Vores nye kollega har en masse spændende erfaring og efteruddannelse med sig. Maria er bl.a. uddannet massør og klinisk underviser, har efteruddannelse i sanseintegration og kognitiv misbrugsbehandling, samt en Åben Dialog uddannelse. Herudover opstarter hun til sommer en 1-årig Metakognitiv Terapeutuddannelse, sideløbende med sit arbejde i CESA.

Vi er glade for, at have fået Maria med på holdet, og ser frem til et godt samarbejde med os, og med de mange børn, unge og familier i udsatte positioner.