Vi vil gerne byde velkommen til vores nye faglige leder Rikke Muldkjær Hansen.
Rikke er 37 år, bosiddende i Fredericia og bliver tilknyttet vores hovedkontor i Ringe, men også tilknyttet vores afdeling i Vejle.
Rikke har en uddannelsesbaggrund som socialrådgiver, og har de seneste 4 år arbejdet som henholdsvis faglig konsulent og senest som teamleder i Familieafdelingen i Fredericia Kommune. Her har hun ledelseserfaring fra anbringelsesteamet 0-18(23) år samt indsatsteam børn 0-13 år.
Rikke har særlig erfaring med sagsbehandling omkring anbragte børn, samarbejde med plejefamilie samt børne- og ungehjem. Derudover udarbejdet skriftligt materiale i forbindelse med sager behandlet i børne- og ungeudvalget.
Tidligere har Rikke arbejdet som børne og ungerådgiver i Familieafdelingen i Vejen Kommune. Her har hun arbejdet med børnesamtaler, børnefaglig undersøgelse, iværksættelse samt opfølgning af foranstaltninger.
Velkommen til Rikke, vi glæder os til samarbejdet med dig.