Velkommen til Anja Biegel

Vi er stolte af at kunne præsentere Anja Biegel som det nyeste medlem af vores afdeling i Vejle.

Anja er 45 år og uddannet pædagog. Hun har i mange år arbejdet som specialpædagog, familiebehandler og VISO-specialist, hvor hun har været med til at skabe forandringer for børn, unge og familier i sårbare situationer.

Hun har en bred faglig værktøjskasse med flere efteruddannelser inden for det neuropædagogiske og specialpædagogiske felt – og senest en uddannelse som neuroaffektiv supervisor. Samtidig er hun i gang med en psykoterapeutisk uddannelse på Uddannelsescenter Velling Koller, hvilket understreger hendes store faglige engagement og nysgerrighed.

Respekt og åbenhed

Siden maj 2024 har Anja været en del af CESA’s eksterne korps af familiebehandlere. Nu bliver hun en fast del af vores team i Vejle, hvor hun skal arbejde med samtaleforløb og familieindsatser, der skaber varige resultater.

Anja lægger stor vægt på at møde familierne med respekt og åbenhed. Hun tror på, at forældre og børn gør det bedste, de kan, og hendes mål er at skabe et trygt og tillidsfuldt samarbejde, hvor alle føler sig hørt. Hun beskriver sig selv som en slags detektiv – nysgerrig og undersøgende – der sammen med familien finder frem til de mønstre og ressourcer, der kan føre til øget trivsel.

Hos CESA ser vi frem til at få gavn af Anjas store erfaring og hendes evne til at kombinere faglig viden med nærvær og relationel forståelse. Vi ved, at hun vil være en vigtig brik i vores arbejde for at styrke trivsel og udvikling hos børn, unge og familier i Vejle og omegn.

Velkommen, Anja – vi glæder os til rejsen sammen!

Se flere nyheder

Nyhed
Et barn i alarmberedskab kan ikke lære – kun overleve
24. august 2026
Når vi taler om ufrivilligt skolefravær, ender fokus ofte hurtigt på adfærd: Hvordan får vi barnet tilbage i skole?
Nyhed
Et nyt skridt for et vigtigt projekt
14. august 2026
Fra den 3. august 2026 har Jeannett Stjerne tiltrådt som projektleder for CESAs projekt, der tilbyder gratis samtaler og gruppeforløb til børn og unge mellem 12 og 24 år, som kommer fra familier med alkohol- eller stofmisbrug.
Nyhed
Velkommen til vores nye kollega Eva Louise Andersen
6. august 2026
Vi er glade for at kunne byde velkommen til Eva Louise Andersen, som er ansat som terapeut på det specialiserede børne- og ungeområde i CESA.
Nyhed
CESA går et nyt kapitel i møde
29. juli 2026
Måske har du bemærket, at CESA den seneste tid har søgt en ny centerchef. Vi er glade for at kunne meddele, at Mathias Dahl Jensen tiltræder stillingen som centerchef pr. 1. august 2026.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Ring til os – vi tager gerne en uforpligtende snak.