Et frirum med fællesskab, nærvær og nye muligheder

Fristedet tilbyder strukturerede og trygge støtteophold for børn og unge, der har behov for ekstra støtte i hverdagen. Opholdene styrker trivsel, sociale kompetencer og relationer – og giver samtidig forældre og plejefamilier et nødvendigt pusterum.

Støtteophold Fristedet – et specialiseret tilbud til børn og unge

Fristedet tilbyder støtteophold for børn og unge i alderen 6–23 år i et trygt, struktureret og anerkendende miljø. Her skabes rammer for sociale fællesskaber, nye oplevelser og små sejre, der styrker barnet eller den unges trivsel og udvikling – både i hverdage, weekender og ferier.

På Fristedet møder man nærværende voksne, ro, forudsigelighed og aktiviteter, der er tilpasset den enkeltes behov. Støtteopholdet er samtidig medvirkende til, at forældre eller plejefamilier kan bevare overskuddet i hverdagen.

Adresse: Frørupvej 34a, 5853 Ørbæk

3 pladser ledige i lige weekender og 2 pladser ledige i ulige weekender.

Målgruppe

Fristedet henvender sig til børn og unge, der søger et sted at være en del af et fællesskab med ligesindede. Her kan man knytte venskaber, få positive oplevelser og styrke sociale kompetencer.

Fristedet tilbyder rammer, der er særligt tilrettelagt for børn og unge med behov for ekstra støtte – eksempelvis på baggrund af omsorgssvigt, adfærdsmæssige udfordringer, opmærksomhedsforstyrrelser, lettere autismespektrumsforstyrrelser eller andre lettere kognitive vanskeligheder.

Et pædagogisk frirum i trygge rammer

Fristedet er et støtteopholdstilbud for børn og unge, godkendt af Socialtilsyn Midt. Tilbuddet blev etableret i 2008 med det formål at skabe et alternativ til børn og unge, hvor det kan være vanskeligt at finde varige støtteopholdsfamilier. Opholdet giver mulighed for at indgå i meningsfulde fællesskaber med jævnaldrende og opbygge sociale relationer gennem positive oplevelser og meningsfulde aktiviteter. Samtidig får forældre eller plejefamilier tid hvor de kan lade op, med henblik på at styrke relationen og bevare overskuddet i hverdagen.

Fristedet rummer både indendørs og udendørs faciliteter. Med hjemlige rammer som giver muligheden for brætspil, film og kreative sysler, mens en tilhørende naturgrund inviterer til boldspil, cykling, trampolin, hængekøjer, bordtennis og bål. Der arrangeres også udflugter til fx svømmehal, strand eller restaurant. I hverdagen støttes børn og unge i at komme i skole, samt i at fastholde fritidsaktiviteter som sport eller andre interesser.

Fristedet tilbyder et handlingsmiljø, hvor børnene oplever opholdene er præget af genkendelige pædagogiske rammer. Vores arbejde tager udgangspunkt i en anerkendende pædagogik med fokus på forudsigelighed, faste strukturer, omsorg og respekt for den enkeltes behov.

Der arbejdes målrettet på at støtte børnene i at opnå små individuelle sejre, styrke deres selvværd og skabe positive oplevelser, som kan være svære at få i andre sammenhænge. Vores tilgang tilpasses altid den enkeltes særlige behov – uanset om der er brug for omfattende støtte eller blot nærværende voksne til aktiviteter og samtaler.

Et tæt samarbejde med forældre, plejeforældre, skole og øvrige aktører er en vigtig del af Fristedets arbejde. Sammen skabes de bedste forudsætninger for barnets eller den unges trivsel og udvikling.

Støtteophold – hverdag, weekend og ferie

Støtteopholdene i weekender, hverdage og ferier tilpasses nøje det enkelte barns og gruppens behov. Omkring en uge før et weekendophold modtager man en detaljeret plan over weekendens aktiviteter, så barnet kan føle sig tryg og godt forberedt.

Støtteophold i weekenden
Støtteophold i weekenden foregår fra fredag eftermiddag til søndag eftermiddag med op til 6 børn og unge på holdet. Der er tilknyttet de samme to pædagoger på hvert hold hver weekend, som er der under hele opholdet. Der er også mulighed for at blive til mandag morgen og blive kørt i skole.

Støtteophold i hverdage
Støtteophold i hverdage aftaltes individuelt med afsæt i barnet eller den unges behov, hvor det enten kan være én-til-én eller med børn og unge på et hold.

Støtteophold én-til-en
Støtteopholdet aftales individuelt, hvor der vil være et team af pædagoger omkring barnet eller den unge, som er gennemgående. Der er en tæt kontakt med familie, rådgiver og tværprofessionelle samarbejdspartnere.

Visitation

Fristedet lægger stor vægt på, at nye børn og unge får en tryg og individuel opstart i vores fællesskab. Vores visitationsproces er derfor omhyggeligt tilrettelagt og tilpasset det enkelte barn.

Processen starter med, at vi modtager en henvendelse. I den forbindelse beder vi om relevante sagsakter, så vi kan vurdere, om der potentielt er et godt match mellem barnet og Fristedet. Hvis dette er tilfældet, inviterer vi til en indledende dialog og rundvisning på Fristedet.

Dernæst inviteres barnet på ét til to besøg, hvor vi observerer samspillet med de øvrige børn og vurderer trivsel og potentiale for fællesskab, sociale kompetencer og selvstændighed. På baggrund af disse observationer og i samarbejde med pårørende udarbejder vi en individuel indkøringsplan, som tager afsæt i barnets eller den unges ressourcer og kapacitet.

Vi prioriterer en langsom og nænsom indkøring frem for en hurtig opstart – med det klare mål at sikre en tryg og positiv tilknytning. Indkøringsplanen justeres løbende i dialog med alle parter, og målet er, at den enkelte gradvist deltager hver anden eller fjerde weekend – eller i hverdagene, hvis det er dette der ønskes.

Ved en plads på et hold i weekender eller hverdage, er det essentielt for os, at den enkelte passer ind i gruppen og bidrager til den gode stemning, som Fristedet er kendetegnet ved. Vi har et meget lavt konfliktniveau og tilbyder ikke pladser til børn, som udviser udadreagerende adfærd.

Priser

  • Weekendtakst 9.755,- kr.

    (fre kl. 15 – søn kl. 15)

  • Hverdage Kontakt os

    (pr. døgn)

  • En-til-en aflastning 20.350,- kr.

    (weekend)

  • En-til-en aflastning 6.555,- kr.

    (hverdag, pr. døgn)

Alle priser er ekskl. moms og vi tager forbehold for tastefejl og prisændringer. Ved samvær i weekend og helligdage opkræves minimum 2 timer. Aflysning skal ske senest 5 arbejdsdage før – ellers opkræves fuldt honorar.

Har du spørgsmål til Fristedet?
Mathias Dahl Jensen
Mathias Dahl Jensen
Afdelingsleder Fristedet

Har du spørgsmål til Fristedet eller ønsker du at høre mere?

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker at høre mere om vores arbejde med at styrke relationer og skabe trivsel i familien.