​Leder og pædagoger til det socialpædagogiske opholdssted Damkjærgård

Vi søger en dynamisk leder og et antal pædagoger til det socialpædagogiske opholdssted Damkjærgård,

som CESA overtager driften af den 1. januar 2018.


​Vil du være med til at udvikle opholdsstedet til et tilbud med fokus på:

• Barnets ressourcer

• Udviklingsmuligheder

• Samspil med familien

• Helhedsorienteret indsats

• Relationelle, frem for individuelle problemer

• Finde de styrker, der er til stede i familien

• Respekt for barnets forældre og øvrige familie, uanset individuelle forskelle, kultur etnisk baggrund og familieform

Så er du måske vores nye leder af Damkjærgård.


Om os

CESA er en forening der arbejder for at forbedre truede og socialt dårligt stillede børn og unges vilkår. Foreningens

formål er almennyttigt og velgørende. Vi leverer ydelser indenfor det sociale område. Indsatsen tilrettelægges

ud fra brugerens behov, og vi lægger vægt på høj socialfaglig kvalitet. Værdigrundlaget er humanistisk, og

vi arbejder ud fra den grundliggende opfattelse, at en persons udvikling sker i et anerkendende samspil mellem

mennesker. Vi er en non profit virksomhed, der har valgt at udvide vores vifte af ydelser med pladser på Damkjærgård.

På Damkjærgård vil den grundliggende teoretiske vinkel være kognitiv og systemisk.

Om jobbet som leder

Som daglig leder af Damkjærgård vil du, med reference til CESAs øverste leder, få ansvaret for pædagogik, personale

og økonomi på Damkjærgård. Ledelsen af Damkjærgård vil ske i et tæt samspil med CESAs leder og relevante

konsulenter i CESA. Det er tanken, at CESA som organisation skal være et ressourcecenter, hvorfra CESAs tilbud

kan trække på forskellige kompetencer, ligesom de kompetencer, der udvikles på Damkjærgård indgår i ressourcecentret.

Vi lægger vægt på et stort personligt engagement og at man er i stand til at samarbejde bredt med børnenes og

de unges familier og professionelle samarbejdspartnere.

Du skal som daglig leder være indstillet på selv at indgå i vagtplanen på Damkjærgård.


Om jobbet som pædagog

Som pædagog på Damkjærgård vil du være den primære voksne, der har den daglige kontakt med børnene og

de unge. Det vil være dig, der etablerer en bæredygtig relation til den unge, der er det fundament, som den pædagogiske

indsats skal hvile på. Du skal være med til aktivt at udvikle de pædagogiske metoder på Damkjærgård

og være indstillet på at følge den pædagogiske vej, som bliver besluttet. Damkjærgårds nuværende pædagogiske

linje bygger på traditionelle familiemæssige værdier. Vi vil tilstræbe at videreføre den familiemæssige tradition.

Der indgår således almindelige huslige gøremål i funktionen.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingerne er på fuld tid og der er tale om døgnarbejde. Lønnen aftales i forhold til medarbejderens kvalifikationer.

Forventet tiltrædelse for lederen er 1. december 2017. For pædagogerne den 1. januar 2018.


Det praktiske

Ansøgningsfristen til lederstillingen er søndag den 22. oktober 2017. Til pædagogstillingerne er ansøgningsfristen

den 12. november 2017. Det skal af ansøgningen fremgå, om det er lederstillingen eller en pædagogstilling, der

søges.

Ansøgningen sendes elektronisk til post@cesa.dk 


​Der er mulighed for tjenestebolig til lederen på Damkjærgård.

Du kan læse mere om os på https://cesa.dk/ og http://damkjaergaard-fyn.dk/.


​Du kan også ringe til leder Palle Tofte tlf.20 83 01 66 for at få yderligere oplysninger om stillingen.

Samtaler om lederstillingen forventes afholdt den 25. oktober 2017.


Fakta om Damkjærgård

Damkjærgård er i øjeblikket godkendt til 9 børn og unge i alderen 7 til 23 år. Målgruppen vil være børn og unge, der i opvæksten har været udsat

for omsorgssvigt i kombination med familiemæssige problemer. Det vil være børn og unge, der kan reagerer med adfærdsmæssige problemer.

CESA

CVR: ​​63500410

Tlf.: 62 62 39 72

post@cesa.dk

CESA’s kontor

Odensevej 70, 5750 Ringe

​Aflastningstilbuddet Fristedet

Frørupvej 34A, 5853 Ørbæk

​Samværslokaler i Ringe

Odensevej 61, 5750 Ringe

​Samværslokaler i Odense

Nørregade 16, 1. th., 5000 Odense C

Satellit og samværslokaler Jylland
​Ribe Landevej 33, 7100 Vejle

CESA, Center For Socialt Arbejde
Odensevej 70, 5750 Ringe
Tlf.:
62 62 39 72

Aflastningstilbuddet Fristedet

Frørupvej 34A, 5853 Ørbæk

Danmark

CESA, Center For Socialt Arbejde
Odensevej 61
5750 Ringe

​Samværslokaler

Nørregade 16, 1. th., 5000 Odense C

CESA, Center For Socialt Arbejde

Ribe Landevej 33

7100 Vejle

CESA, Center For Socialt Arbejde
Odensevej 70
5750 Ringe
Tlf.: 62623972
CVR: 63500410
post@cesa.dk