Vi er glade for at præsentere Rikke yde Tordrup, som udover, at
være fagbogsforfatter også er en kendt og eftertragtet foredragsholder i hele Danmark.
Rikke er ligeledes kendt som ekspert i DR” programmet ”Hvem passer vores børn”. Rikke er desuden selvstændig med egen psykologpraksis med
særligt fokus på tilknytning og udviklingspsykologi, men superviserer
også faggrupper, der har børn, unge og voksne som målgruppe.
Rikke kommer til CESA og vil bruge eftermiddagen på, at undervise fagprofessionelle teoretisk og praktisk i at arbejde systematisk med at understøtte barnets perspektiv via metoden børnebevidning. Rikke vil med
humor og hjertevarme inddrage hendes erfaringer fra egen klinisk praksis samt fra hendes supervisionsrum.
Indhold:
Dagen vil handle om hvorfor børnebevidning er så vigtigt for børn og unge i udsatte positioner for at skabe den sammenhængende livshistorie, som barnet skal bygge videre på gennem hele livet. Rikke vil komme ind på børnebevidning set i et tilknytningsteoretisk perspektiv, og give en præsentation af forskellige skabeloner, så kursisterne hurtigt kan komme i gang med at anvende metoden børnebevidning.
Underviser: Rikke Yde Tordrup er cand.psych. fra Århus Universitet (2001), autoriseret psykolog og specialist i klinisk børnepsykologi.
Tid: Mandag den 2. juni 2025 kl. 13.30 – 16.30
Sted: Ringe Bibliotek (store sal), Algade 40, 5750 Ringe
Målgruppe: Temadagen er yderst relevant for socialrådgivere, psykologer, pædagoger, familiebehandlere, plejefamilier og alle andre der arbejder med børn og unge i udsatte positioner.
Pris: kr. 300 – maks. 65 personer efter først til mølle-princippet
Tilmelding til dagen bedes ske på mail til: post@cesa.dk senest tirsdag den 2. maj 2025 med deltagernavn, profession og tlf. nummer.