For os er det en vigtig anerkendelse af det arbejde, der hver dag bliver gjort tæt på børnene og de unge. Det arbejde, som ikke altid kan måles i store ord, men som mærkes i hverdagen: i relationerne, i trygheden, i strukturen, i de små skridt og i de øjeblikke, hvor et barn eller en ung får lidt mere ro, mod eller tro på sig selv.
På Damkjærgård og Fristedet arbejder vi med trygge og udviklende rammer, hvor omsorg, stabilitet og fællesskab prioriteres. Vi møder børn og unge forskelligt, fordi de har forskellige behov, forskellige erfaringer og forskellige veje ind i udvikling og trivsel.
Et grønt tilsyn er ikke noget, vi tager for givet. Det er resultatet af et fælles socialpædagogisk arbejde, hvor medarbejdere og ledelse hver dag tager ansvar for faglighed, nærvær og kvalitet i indsatsen.
I afrapporteringen vurderer Socialtilsyn Midt, at tilbuddet har den fornødne kvalitet på tværs af alle kvalitetstemaer og kriterier. Det er vi både glade for og meget stolte over.
En stor tak til alle medarbejdere på Damkjærgård og Fristedet deres engagement, omsorg og vedholdende arbejde for børnene og de unge.
Læs tilsynsrapporten her