Bliv måltidsstøtte hos CESA

Hos CESA tror vi på, at forandring sker i hverdagen – også ved spisebordet. Vi er en værdibåren nonprofit-organisation, hvor barnets bedste, høj faglighed og ordentlighed altid er i centrum. Som måltidsstøtte bliver du en vigtig del af vores korps, og du får fleksibilitet til at tage opgaver ved siden af job eller studie, samtidig med at du bliver en del af et fagligt stærkt fællesskab.

Vi søger lige nu måltidsstøtter til spændende og meningsfulde opgaver på Fyn – med hurtig opstart i Horsens og Trekantområdet. Opgaverne ligger typisk på 2 timer eller mere pr. uge, og du har stor indflydelse på, hvornår og hvor meget du vil arbejde.

Du vil primært være i den unges hjem eller på skolen, hvor du motiverer og støtter den unge til at anrette og spise sine måltider efter kostplan. Du hjælper med at skabe ro omkring måltidet og støtter den unge i at håndtere de udfordringer, der kan opstå. Efter måltidet kan der være korte pædagogiske aktiviteter eller samvær, som styrker den unges trivsel og evne til at mestre hverdagen.

Hvem er du?

Vi leder efter dig, der har en sundhedsfaglig, pædagogisk eller psykologisk baggrund – måske er du studerende eller har erfaring med miljøterapi. Det vigtigste er, at du er rolig, struktureret og empatisk, og at du kan bevare overblikket i svære situationer. Du trives i et tæt samarbejde med koordinatorer og kolleger, men kan også arbejde selvstændigt i familiernes hjem.

Derfor skal du vælge CESA

Hos os bliver du en del af en organisation i rivende udvikling, hvor vi arbejder med dokumenterede metoder og har fokus på høj faglighed.

Du får sparringsmøder med koordinatorer hver 3. uge, løbende mulighed for individuel sparring og frihed under ansvar.

Hvis vi ikke har en opgave til dig lige nu, kan du stadig blive en del af vores korps, så vi kan matche dig med fremtidige forløb.

Hvis du vil bruge din faglighed dér, hvor den gør mest gavn – ved spisebordet og i hverdagen – så er CESA det rette sted for dig. Her får du kolleger, der bakker dig op, og du får lov at gøre en reel forskel for unge, der har brug for netop dig.

Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold aftales fra sag til sag. Arbejdstiden varierer, men du har stor fleksibilitet til at tilpasse vagterne til din hverdag.

Sådan søger du

Send en kort ansøgning og CV til mm@cesa.dk senest 10. marts 2025 – vi holder samtaler løbende, så vent ikke med at søge.

Se flere jobopslag

Job
Vil du gøre en forskel for børn og familier – på dine egne vilkår?
Hos CESA er vi i vækst og har brug for flere dygtige eksterne konsulenter til ad hoc-opgaver inden for arbejdet med børn, unge og familier i udsatte positioner. Lige nu søger vi især samværskonsulenter i Øst- og Midtjylland, som kan være med til at sikre trygge, strukturerede og meningsfulde samværsforløb.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Ring til os – vi tager gerne en uforpligtende snak.