20 og 25 års jubilæum i CESA

 
Vi er stolte og beriget af at have to meget dedikeret medarbejdere med en stor viden og erfaring fra mange års ansættelse i CESA.

25 års jubilæum:
Janne (til højre) vores sekretær og krumtap i CESA kunne 1. januar 2022 fejre 25 års jubilæum i CESA. Janne er vores ansigt og stemme ud ad til. Når du besøger CESA er det Janne, du ofte møder i receptionen og ligeledes er det Jannes stemme, du ofte får i telefonen, når du ringer til CESA. Janne har en helt særligt overblik og en evne til at lytte og spørge ind, således alle føler sig hørt, mødt og set.

20 års jubilæum:
Gitte (til venstre) vores samværskoordinator og tillidskvinde i CESA kunne 1. januar 2022 fejre 20 års jubilæum i CESA. Gitte koordinerer og samarbejder med socialrådgivere og øvrige samarbejdspartnere omkring vores tilbud af samvær for børn, unge og deres forældre. Gitte har en helt særligt evne til at holde mange bolde i luften og skabe ro og overblik, når tingene går stærkt. Derudover er hun god til at passe på kollegaerne og sikre gode rammer og betingelser for jobbet.

I CESA ønsker vi begge et kæmpe stort tillykke med jubilæet.